WordPress genveje til hurtigere tekst

WordPress genveje til hurtigere tekst – Mens det kan være svært at finde genveje til god tekst, så er der masser af genveje til hurtigere tekst – altså tastaturgenveje.

Når man er i gang med at producere tekst og har fingrene på tastaturet, så er det spild af tid at skulle flytte over til musen for at lave ændringer. Især når det kan gøres lynhurtigt med tastaturet.

Men heldigvis har teksteditoren i WP også en række genveje, som kan gøre tekstarbejdet både lettere og hurtigere – og mindske sliddet på musearmen…

Jeg har noteret genveje for både pc og mac, hvor jeg kender dem; men da jeg til daglig sidder med pc, er det dem jeg har mest kendskab til.

STANDARDGENVEJE

Lad os først tage alle de almindelige, som du sikkert/forhåbentlig kender i forvejen – det er dem, man bruger ofte og meget.

Klippe/klistre-tasterne virker naturligvis også her; så du kan kopiere med ctrl/cmd+C, klippe med ctrl/cmd+X og sætte ind med ctrl/cmd-P.

Inden du gør det, kan du vælge alt ved trykke på ctrl/cmd+A.

Hvis du fortryder, kan omgøre det med ctrl/cmd+z. Og hvis du fortryder at du fortrød (!), kan det gøres igen med ctrl/cmd+Y.   Eller med ctrl+shift+Z, der måske nok er lidt lettere at ramme…

Kopier:  Ctrl/Cmd+c
Klip:  Ctrl/Cmd+x
Sæt ind: Ctrl/Cmd+p

Vælg alt:  Ctrl/Cmd+ a

Fortryd:  Cltr/Cmd+z
Fortryd fortryd: Ctrl/Cmd+y
eller : Ctrl-Shft+z

GENVEJ TIL FORMATERING

Selvfølgelig virker de generelle genveje til formatering, dem vi kender fra mange andre programmer – hvis man arbejder med engelske versioner vel at mærke.

Man kan uden at fjerne fedtfingrene fra tasterne gøre teksten fed/bold med kombinationen Ctrl/Cmd+b, gøre den kursiv/italic med Ctrl/Cmd+i eller understreget med Ctrl/Cmd+u.

Endelig kan du formatere som overskrifter med  Ctrl/Cmd+1, 2 og så videre. Men ikke i Internet Explorer, for der bruges  Ctrl+tal allerede til at skifte til det pågældende faneblad, beklager.

Du kan også vælge tekstjustering med tasterne. Alt/Opt+Shft+L giver venstrestillet tekst, Alt/Opt+Shft+R giver højrestillet

%d bloggers like this: