En WordPress-installation kan sagtens håndtere at skalere og komprimere selv meget store billeder

Skaler billeder inden upload – En WordPress-installation kan sagtens håndtere at skalere og komprimere selv meget store billeder – og den efterlader endda originalen uberørt. Det er ganske gode kvaliteter.

Men hvis nu dit webhotel ikke har ubegrænset plads eller måske begrænsninger i, hvor store filer du kan uploade, så kan store mediefiler giver dig problemer. De vil også fylde unødvendigt meget i en backup – og forsinke en genetablering unødvendigt meget, hvis dit website ryger i problemer eller skal migreres.

Alt i alt er der ret mange gode grunde til at foretage en skalering INDEN de uploades.

Du kan selvfølgelig godt gå ud og investere i en komplet Adobe Photoshop – men mindre kan også gøre det. Og gøre det væsentligt hurtigere.

Hvis jeg har flere store billeder, der skal uploades til et websted – og da jeg som regel bygger nye websteder, så har jeg det ofte – så bruger jeg et lille og hurtigt stykke værktøj.

Det hedder ImageResizer for Windows – og er gratis, men findes (som navnet kan give dig et fingerpeg om) desværre kun til Windows.

Efter installation ligger der en kommando i kontekstmenuen. Højreklik på et eller flere billedfiler og vælg Resize Pictures.

Herefter kan du vælge forskellige indstillinger for den nuværende skaleringsopgave:

De indstillinger du ser her, er dem jeg normalt bruger, men der er mulighed for at vælge andre. Men vær meget opmærksom på, IKKE at markere i feltet “Replace the originals” med mindre du har originalfilerne liggende et andet sted. For i det tilfælde vil de blive overskrevet med den skalerede udgave.

Hvis ikke originalerne overskrives, dannes der nye filer med en tilføjelse til filnavnet. Vælger du størrelsen Medium tilføjes (Medium) til filnavnet, vælger du en Custom tilføjes størrelsen i pixels.

%d bloggers like this: