Det er vigtigt at optimere hjemmesidens indhold, hvis man ønsker en bedre placering af sit website i Google.

Men det er ikke nok at optimere tekst og titler. Man skal også kigge på den interne linkstruktur.

Interne links peger fra én side til en anden side på din hjemmeside.
Det kan fx være et link på  hjemmesidens forside, som peger på en af undersiderne.

Google tillægger ikke de interne links lige så stor betydning som links fra eksterne hjemmesider. Men de har alligevel betydning for, hvor højt en hjemmeside kan placere sig i en Google-søgning efter de udvalgte nøgleord.

Sådan opbygger du gode menuer

Her får du et par tips til, hvordan du kan opbygge menuerne på din hjemmeside.

De vigtigste interne links findes i menusystemet. Det er derfor, Google kan læse dine menuer.

Menuen skal indeholde de vigtigste søgeord.
Sørg for, at dine links i menuerne indeholder de vigtigste søgeord.

Brug standard HTML og CSS til dine menuer.

Du skal ikke bruge JavaScript og Flash, da Google ikke kan eller vil læse Flash og JavaScript.

Links i teksten

Hvis du driver nethandel, er det vigtigt at linke til produktsiden, når det er naturligt i forhold til tekstens indhold.

Hvis du fx sælger grønne strømper, som du også omtaler på en af dine undersider, er det en god ide at linke fra undersiden til produktsiden.
På den måde kan kunden klikke sig videre til strømperne – og du får chancen for at gøre en handel.

Men hvis du omtaler strømperne mange gange på siderne, skal du ikke linke hver gang.

Nøjes med et eller to links til produktsiden. Det skaber ikke øget værdi at linke mange gange fra samme side, og det kan virke forvirrende for dine kunder.

Faktaboks

Du kan også have en faktaboks på dine undersider, hvor du linker til andre relevante sider på hjemmesiden.

Faktaboksen kan også bruges til at linke til eksterne hjemmesider, så din egen hjemmeside ikke ender som en blindgyde. >>link til artikel om eksterne links<<

Brug Breadcrumb på dine undersider

Breadcrumb er en hjælpenavigation. Den kan se således ud:
”Du er her >> Forside\Strømper\Grønne strømper på tilbud”

De besøgende kan altså klikke tilbage til kategorien ”strømper” eller helt tilbage til din hjemmesides forside.

Breadcrumb er en god metode til at få flere links med relevante søgeord på din hjemmeside.

Samtidig hjælper Breadcrumb dine besøgende til at finde rundt på hjemmesiden.

Vil du vide mere om links?

Så har vi faktisk skrevet en del mere om linkbuilding her.

%d bloggers like this: