Fang dine kunders interesse med relevante produktbeskrivelser

Produktbeskrivelser eller produkttekster bliver ofte undervurderet. Det er tekster, der først og fremmest skal informere kunden, og i tilfælde, hvor produktets udseende er det vigtigste, kan de for nogle virke overflødige. Det er en skam. Teksterne fortæller nemlig en historie omkring produktet, og er en god mulighed for at overbevise kunder, der endnu ikke har besluttet sig, om at de skal have det. Derfor er det godt med en informativ, men også sælgende tekst, der fanger forbrugeren. Men der er også andre gode grunde til at have gode produktbeskrivelser.

Produktbeskrivelser og Google Shopping

Modsat AdWords, så har du med Google Shopping ikke mulighed for at indsætte tekst. Det eneste Google har at gå ud fra er dine billeder, dine priser, dine titler og dine produktbeskrivelser. Derfor er det en fordel at have en produktbeskrivelse, så Google Shopping kan vurdere, hvor relevant dit produkt er for den søgning, der bliver foretaget. Som med SEO tekster, så skal en produktbeskrivelse henvendt til Google Shopping sættes rigtigt op. Det kræver den rigtige længde og det rigtige indhold, for at det har den ønskede effekt.

Hvis du har Google Shopping

Hvis du har Google Shopping, og ikke har nogle fyldige og relevante produktbeskrivelser, kan dette resulterer i højere budpriser/klikpriser. Det kan gøre at dine annoncer ikke bliver vist helt så ofte, og at dine visninger bliver mindre relevante. Derfor er gode produktbeskrivelser en vigtig del af Google Shopping.

%d bloggers like this: