Hvad skal du skrive? Hvis jeg blot slog fast hvad alle gode tekster indeholdt, ville jeg skyde forbi målet. Den gyldne mellemvej for en tekstforfatter, findes nemlig ikke.

Det er vigtigt at vide, hvad du gerne vil med teksten. Når teksten så er skrevet, skulle dette mål være opfyldt.

Hvad vil du selv læse?

Du er selektiv, når du læser en tekst. Uanset om den forekommer i en avis, et magasin, på internettet eller hvor det nu kunne være. Den samme selektion skal du udnytte, når du skriver en tekst. Hvad ville du selv være interesseret i at læse? Lad dig ikke forblænde af manglende objektivitet. Det kunne eksempelvis ske ved en pressemeddelelse. Dit produkt eller virksomhed er så hamrende interessant, at hele verden bare høre om det. Tror du! Tænk over hvilken værdi din artikel tilbyder læseren. Kan den bruges? Er den aktuel? Er den underholdende? Er den informativ? Ja, der er mange spørgsmål. Så tænk dig om, inden du skriver artiklen.

“Ord, der ikke lægger til, trækker fra”

Ovenstående er et citat af Frithiof Brandt. En ganske fornuftig betragtning. Hvis du kan videregive et klart og vægtigt budskab på 2 linjer, så gør det! Det vil blive husket meget længere, end de tekster der er kendetegnet ved unødvendige fyldord, “udenomsforklaringer” og gamle anekdoter.

Samme indgangsvinkel gør sig gældende ved slogans. Tag for eksempel Carlsberg. Carlsberg formåede at erobre det engelske marked med slogannet; “Probably the best beer in the world.” Det stammer helt tilbage fra 1973, men er blevet brugt flittigt sidenhen. På et tidspunkt skete der dog en ændring. Sætningen var blevet et populært brand, så Carlsberg nøjedes pludselig med kun at købe korte spots, hvor der stod “Probably”. Et genialt træk. Alle vidste hvad det stod for, så hvorfor skrive mere? “Probably” gjorde dig tørstig.

Læs også – hvad er gode SEO Tekster

Den gode tekst

Vi kan derfor slå fast, hvad den gode tekst indeholder. Du kan bruge nedenstående spørgsmål, når du fremover skal tjekke dine artikler efter, inden du publicerer dem.

  1. Bringer den værdi til læseren?
  2. Er den aktuel?
  3. Er formålet med teksten tydelig?
  4. Ville du selv læse den?
%d bloggers like this: