Når du har læst denne artikel vil du kende svaret på spørgsmålet hvad er SEO?, du vil vide hvorfor det er vigtigt og hvordan du kan bruge det til at få kontinuerlig relevant trafik til din hjemmeside. Men inden vi kaster os ud i de tekniske detaljer vil jeg lige være sikker på at alle er med på hvad vi snakker om og derfor starter helt enkelt med at forklare hvad SEO betyder.

Hvad betyder SEO?

SEO er en forkortelse af det engelske udtryk Search Engine Optimization, som oversat til dansk betyder søgemaskineoptimering. Og søgemaskineoptimering er kort fortalt at optimere sin hjemmeside til søgemaskinerne, så de kan regne ud hvad din hjemmeside handler om og sende dig relevant trafik.

For virkeligt at forstå SEO er vi nødt til at forstå søgemaskinerne – primært Google, som har over 90% af det danske marked, men også blandt andre Bing og Yahoo. De lever af at levere relevante søgeresultater til folk og det gør de ved at filtrere alle siderne på nettet gennem deres søgemaskinealgoritme, så når du laver en søgning hos Google viser de dig som bekendt en liste over hvad de mener er de mest relevante hjemmesider i forhold til dit søgeord. Måden de finder frem til de mest relevante resultater er som sagt ved hjælp af deres søgemaskinealgoritme og selvom den holdes hemmelig ved vi at der er en række kriterier, som afgør hvor højt en side ligger i Googles resultater.

On-page og off-page SEO

De ting som har indflydelse på hvor relevant søgemaskinerne anser din hjemmeside for at være kan deles op i ting som du har kontrol over, da de figurere på din hjemmeside (on-page) og ting du ikke har kontrol over (off-page). I den første kategori er ting som titlen, hvilke ord der er på siden, webadressen og interne links. Og i off-page kategorien er ting som hjemmesidens alder, hvor mange der linker til siden, hvor høj kvalitet de links har og hvilken tekst der er brugt i linket.

Læs mere om on-page og off-page SEO her.

Da links til din hjemmeside er en af de afgørende faktorer for hvor højt den vil figurere i Google’s søgeresultater er der en del, som forsøger at manipulere søgemaskinerne ved at skabe kunstige links til deres hjemmeside og denne praksis kaldes populært black hat SEO, hvorimod de mere reglementerede tiltag kaldes white hat SEO.

Hvorfor er SEO vigtigt

Som du måske allerede har regnet ud er SEO vigtigt da det hjælper søgemaskinerne med at regne ud hvad din hjemmeside handler om og gør dem i stand til at henvise relevant trafik til din side – og næsten uanset hvorfor du laver en hjemmeside er relevant trafik den afgørende faktor for om du får succes med dit projekt eller ej.

Den nemmeste måde at få relevant trafik er uden sammenligning gennem søgemaskinerne, hvor folk selv søger efter en løsning, som du så bare skal sørge for at levere. Alternativet er selv aktivt at genere sin trafik f.eks. gennem sociale medier ved at betale sig fra det, men problemet med begge disse metoder er at trafikken forsvinder så snart du holder op med at betale eller arbejde aktivt, hvorimod at trafikken fra søgemaskinerne kan blive ved med at komme måned efter måned.

%d bloggers like this: