Affiliate Marketing kunne være lige noget for dig

Hvad er Affiliate Marketing? – Affiliate Marketing kunne være lige noget for dig. Særligt hvis du har et website, en blog, eller en idé og lysten til at oprette et website eller en blog. Det er for dig der kan lide at skrive, og har lysten til at tjene lidt ekstra penge.

Affiliate Marketing er en indtjeningsmetode, der gør det muligt for dig, som website-ejer, at tjene penge på andres produkter. Det gør du ved at linke dine besøgende over til bestemte annoncørers websites. Du bliver således deres affiliate. Annoncørerne betaler altså deres affiliates for at markedsføre deres produkter. Det link du benytter til at henvise dine besøgende med, er unikt i den forstand, at det kan spores tilbage til dig. På den måde ved annoncøren både hvem og hvor meget de skal betale dig.

Annoncørerne betaler dig i form af en provision

Annoncørerne betaler dig i form af en provision. Typisk vil dette ske efter den besøgende, som du har henvist, enten har udført et køb, har tilmeldt sig et nyhedsbrev, eller har udført en anden handling, som annoncøren giver dig belønning for.

Det er med andre ord annoncørerne der har produktet, som du henviser dine besøgende til. Annoncøren bruger dig som deres affiliate, og du bruger dit website til at henvise dine besøgende til annoncørernes produkter. Når brugeren udfører en bestemt handling, vil det udløse en forudbestemt kommission til dig. (Hvad er Affiliate Marketing?)

Hvad beskæftiger folk indenfor online markedsføring sig egentlig med ?

For annoncørerne er denne form for markedsføring anvendelig fordi

For annoncørerne er denne form for markedsføring anvendelig fordi, de kan få budskabet ud mange flere steder end hvad de ellers vil kunne, og ofte til en billigere pris end hvad alternative former for reklame vil koste dem. De sparer jo også penge, ved kun at skulle betale, når de rent faktisk får en kunde i butikken der køber noget.

For dig, som affiliate, er affiliate marketing en fordel fordi, du ikke selv behøver at have et produkt for at tjene penge. Du vil typisk også have mulighed for at affiliere dig med flere forskelige annoncører, og på den måde forøge indtjeningsmuligheden. Affiliate Marketing kan med lidt god vilje, give en langt bedre indtjeningsmulighed, end andre former for annoncering, som eksempelvis Google AdSense.

Som affiliate, er det ikke 100% en nødvendighed, at være i besiddelse af en hjemmeside, men langt de fleste annoncører kræver det, så det er klart en fordel, og heldigvis kan alle jo oprette et website nu om dage. (Hvad er Affiliate Marketing?)

Affiliate Marketing består af 3-4 led

Affiliate Marketing består af 3-4 led. Annoncørens website med selve produktet, affiliatens website (din hjemmeside) og kunden. Ofte kommer et fjerde led dog ind i billedet, som er et affiliate netværk. Affiliate netværket er et led imellem annoncøren og affiliaten, som står for at administrere hele redeligheden. Affiliate netværket er en virksomhed, der tager betaling for at annoncører opretter deres annoncer igennem dem.

Affiliaten (du), kan så oprette en gratis konto hos dem, hvorved du får nem adgang til alle deres kunders affiliate programmer. På den måde får du hurtig adgang til mange produkter fra forskellige producenter på én gang. (Hvad er Affiliate Marketing?)

Disse netværk er ofte en hensigtsmæssig måde at starte på, da man ikke selv skal ud og lede efter en masse annoncører inden for sit emne. Hos affiliate netværket, kan annoncører oprette kampagner, reklamer og betingelser og ofte udgiver de også forskelligt materiale, som du kan bruge, i form af bannere og tekstlinks som du blot skal kopiere ind på dit website.

SEO er vigtig hvis din side skal findes på Google.

Introduktion til Affiliate (Hvad er Affiliate Marketing?)

Idé og Indhold til et Affiliate Website

Når du opretter et website og satser på affiliate marketing, er det typisk fordi du ikke selv har nogle produkter at sælge og på den måde kan du tjene lidt ekstra ved at sælge andres produkter. Men for at du overhovedet kan få nogle besøgende til dit website, er du nødt til at have et indhold på det, som folk er interesseret i.

Des mere specifikt du kan indsnævre dit indhold til et bestemt emne, desto bedre vil dine muligheder være for at få et større antal interesserede besøgende. Med andre ord så nytter det ikke noget, at du skriver anmeldelser om alle nye elektroniske gadgets, hvis alt du har tid til, er at skrive én anmeldelse om måneden.

Hvis du i stedet kunne skrive om eksempelvis anmeldelser af energibesparende køleskabe, så har du ikke blot indsnævret dig til køleskabe som værende det overordnet emne, men desuden valgt kun, at koncentrere dig om de energibesparende køleskabe. Dette betyder så også, at du forpligter dig selv til at overholde dette løfte over for dine besøgende. (Hvad er Affiliate Marketing?)

Fordelene ved at indsnævre dit emne er

Fordelene ved at indsnævre dit emne er, at det bliver nemmere at rangere højt på Google og andre søgemaskiner, og det vil du bestemt gerne, da langt den største del af dine besøgende højst sandsynligt vil komme fra søge-resultater via Google. Du har nemmere ved at sælge din idé til dine besøgende.

Da dit website har et overordnet emne, er det nemmere at forklare hvad det går ud på. Det bliver også nemmere, når du kommer til at skulle finde affiliates. Her behøver du kun at lede efter et bestemt emne, og der vil være langt større chance for, at dine besøgende vil være interesseret i de produkter du har affilieret dig med, hvilket i sidste ende betyder, at du vil tjene mere. (Hvad er Affiliate Marketing?)

Idé og Indhold

For at finde en god idé til indholdet af dit nye website, så start med at tage en uges tid, hvor du tænker over det – og tænk det godt igennem. Det du skal gøre dig af overvejelser, er i første omgang ikke så meget om der kan være penge i det. Den første overvejelse du bør tage, er om du kan finde et emne du interesserer dig for. Det er langt nemmere, at skrive om ting der interesserer en, end hvis du vælger noget der ikke har nogen synderlig interesse.

Det bliver svært at skrive om. Du vil skulle bruge meget tid på research og på at få forståelse for emnet, og dine besøgende vil hurtigt se på dine artikler, at det ikke er noget du selv brænder for. Risikoen for at det hele bare ender i glemmebogen og at du giver op, er også langt større.

Find et emne du interesserer dig for

Det kunne være en hobby, en sport, et tv-program eller en produkttype du bruger til dagligt og er glad for. I princippet kunne det være hvad som helst – det er vitterligt kun din fantasi og interesser der sætter grænserne. Du skal heller ikke give op fordi det eneste du umiddelbart kan finde på, er noget så fjollet som gardinstænger. Du tænker måske straks på gardinstænger fordi du selv er helt vildt glad for dem du selv har, fordi du har investeret mange penge i dem, og fordi du måske endda selv har lavet nogle af dem. Men din næste tanke er, at det er der ikke nogen som helst der er interesseret i. Det skal ikke stoppe dig.

Finder du på en idé, så lad værre med at ligge den på hylden blot fordi du ikke tror på, at der vil være nogen interesse for det. Det er naturligvis rigtigt, at dit nye website om gardinstænger, ikke vil få lige så mange besøgende som Facebook, men det er heller ikke nødvendigt for, at du skal kunne få en ekstra lille indtægt. (Hvad er Affiliate Marketing?)

Undersøg markedet for din idé

Når du har fundet på en idé og tygget på den i en uges tid, og herefter stadig mener, det er den bedste du har kunnet hitte på, så prøv at undersøge markedet for din idé.

Start med Google

Du kan jo starte med at søge på Google for, at se om der overhovedet dukker noget frem. Det første du kan se efter her, er hvor mange søgeresultater der dukker frem. Dette kan ofte være et meget højt tal og kan for så vidt ikke bruges til meget andet, end at dit søgeord i hvert fald findes og søges på af andre.

Dernæst kan du se efter hvilke søge resultater der ligger først på siden. Er dette kun butikker og producenter indenfor dit emne, så gør det ikke spor. Det betyder blot, at der trods alt findes nogle der producerer de produkter du har tænkt dig at skrive om. Viser resultatet andre sider, som blogs der omhandler emnet eller prisindekserings-sider, der lister de bedste priser, eller måske salgs-sider af folk, der har skrevet en bog om emnet, så betyder det at du allerede har en del konkurrence. Det er absolut ikke et minus, men det vil kræve noget mere research i så fald.

Yderligere research for affiliate marketing

Hvis du vil gå lidt mere i dybden af din research for hvordan markedet for dit emne ser ud, så er der en hel del der kan gøres her. Det er ikke et krav før du går i gang, men det kan måske hjælpe dig med dels, at forstå mere om din konkurrence og om markedet i det hele taget, og dels give dig et bedre indtryk af, om det overhovedet kan betale sig at gå i gang med dit udvalgte emne.

Google tilbyder et gratis værktøj

Google tilbyder et gratis værktøj, der hedder ”Google Adwords Keyword Tool”. Dette er gratis at anvende og kræver blot, at du har en Google konto, hvilket vil sige en Gmail. Du vil kunne oprette denne gratis konto direkte fra websitet, og ellers logger du bare ind. Via dette tool, kan du danne dig en idé om, hvor ofte der bliver søgt på netop dit emne. Det kan rede dig fra mange besværligheder. Hvis du ønsker at give det et forsøg, så læs mere og Google Adwords Keyword Tool her. (Hvad er Affiliate Marketing?)

Hvis du er glad og tilfreds med dit valgte emne, så er det bare om at klø på, og se at komme videre.

Hvis du vil tjene penge på din blog, så skal du sørge for at holde den i live

Desværre kommer pengene ikke bare flyvende ind ad døren, blot fordi du opretter et website og skriver et par artikler om et par køleskabe, og her indsætter et par links til nogle affiliate produkter (Så skal du i hvert fald være heldig). Normalt, kræver denne slags både tålmodighed, pli og disciplin. Det fortæller vi dig, fordi mange ser affiliate markedet som værende en drøm til en ekstra indtægt, man ikke behøver tage seriøst, og dermed bare kan komme drømmende til. Det er heller ikke virkeligheden.

Opretter du et website om et bestemt emne, og har ønsker om at tjene en ekstra skilling eller to via dette, så skal du den unten lyneme også holde dig selv til ilden. Så er det sagt. (Hvad er Affiliate Marketing?)

Hvad vil du med dit website?

Når du har fundet et emne du ønsker at skrive om, så skal du gøre dig selv en kæmpe tjeneste, og finde ud af med dig selv, hvad dit formål med dit website helt præcist er.

  1. Ønsker du blot, at bruge det som en slags hobby og skrive en artikel i ny og næ, og tjene lidt ekstra penge, hvis du skulle være heldig?
  2. Ønsker du, at bidrage med et nyttigt informations-site omkring dit emne, så andre kan få glæde af din viden?
  3. Eller ønsker du, at gøre det til en succesfuld forretning, hvorigennem du vil sælge andres produkter og måske endda dine egne i fremtiden, samtidig med at levere en god service?

Vælger du den første løsning

Vælger du den første løsning, så kan du sagtens læse videre, men du skal heller ikke forvente, at der nogensinde sker mere med dit website, end at dine venner og din familie kommer til at besøge det. Med andre ord, så skal dine forventninger til indtjening tilpasses det niveau du tilstræber dig med din online hobby.

Vælger du nummer to eller tre

Vælger du nummer to eller tre af ovenstående metoder, så har du reelt set en god mulighed for, at indbringe en sum ekstra penge på din konto. Men det kræver fortsat, at du sætter dig ind i hvordan det hele skal foregå. Det vil være en klar fordel for dig, allerede fra starten, at have en klar idé om, hvad det præcist er du ønsker at se af resultater.

Vi kan ikke afholde dig fra at oprette et website, som det førstnævnte. Verden er allerede fyldt til randen af den slags efter vores mening, og hvis det var det du ville, var du nok heller ikke endt så langt nede på denne artikel. Så lad os fortsætte med de to andre muligheder.

Når du har planlagt i flere detaljer, hvad det er du gerne vil med dit website, så vil det være en god idé at læse videre på opsætning og planlægning.

Men først skal vi videre til næste skridt

Men først skal vi videre til næste skridt i den begyndende fase af at oprette et nyt website, og det er, at finde et domæne og et webhotel.

Inden du kaster dig ud i at købe et domæne og webhotel, er der nogle helt basale ting, der kan have stor betydning for dit valg. At købe et domæne og vælge et webhotel er en nødvendighed for, at få et website op at køre, og det behøver slet ikke være svært. Men præcist hvilket domæne navn du vælger, kan have stor betydning for din online succes. Vi gennemgår derfor her de vigtigste elementer i forbindelse med valget af dit nye domæne. (Hvad er Affiliate Marketing?)

%d bloggers like this: