Har SEO-tekster overhovedet nogen som helst værdi? Det var spørgsmålet, da jeg deltog i en debat om SEO forleden.

Mit svar er: SEO-tekster har stor værdi. De kan faktisk afgøre, om en virksomhed overlever eller dør af mangel på kunder. Men SEO-tekster skal skrives rigtigt – ellers er de helt uden værdi.

Vi samarbejder med professionelle skribenter. Derfor kan vi levere dig sprogligt korrekte SEO-tekster, som faktisk har værdi for din hjemmesides placering.

Hvad er en SEO-tekst?

Men allerførst skal jeg måske forklare, hvad en SEO-tekst er.

En SEO-tekst er en artikel, som er skrevet på en måde, som bidrager til, at en hjemmeside får en god placering i søgemaskiner, fx Google.

Det er typisk virksomheder, der bruger SEO-tekster på deres hjemmesider. Med en god placering i Google bliver hjemmesiden fundet og læst af flere potentielle kunder. Det øger chancen for omsætning.

SEO-tekster er skrevet med fokus på udvalgte søgeord. Eksempel: Hvis du sælger maling, vil ”maling” være et af flere oplagte søgeudtryk. Ordet skal bruges et vist antal gange i teksten, for at søgemaskinen vil finde hjemmesiden relevant for virksomhedens potentielle kunder.

Men en SEO-tekst skal ikke bare være nøgleordstung – den skal også være interessant for læserne.

Derfor skal man heller ikke bruge sine nøgleord i hver eneste linje. Selvom en SEO-tekst skrives med udgangspunkt i nøgleord, skal nøgleordet – eller – sætningen – ikke udgøre mere end maks. 3-5 procent af SEO-teksten.

Hvis søgeordet bliver anvendt konstant, får både søgemaskinen og den potentielle kunde let følelsen af at blive spammet.

Google værdsætter gode hjemmesider

Husk, at de besøgendes oplevelse af hjemmesiden er altafgørende.

Oplevelsen af hjemmesiden bestemmer, om der kommer omsætning ud af besøget.

Men den afgør også, hvor højt hjemmesiden skal placeres i Google – og dermed hvor mange nye besøgende hjemmesiden får.

Google lægger nemlig stadig mere vægt på, om de besøgende bliver længe på hjemmesiden. Jo længere tid de besøgende bliver, og jo flere undersider de ser på, jo højere vil Google placere hjemmesiden.

Hvis de besøgende finder hjemmesiden interessant, vil de måske også linke til den. Indgående links har en stor betydning for, hvordan Google vurderer hjemmesiden.

Det er også vigtigt at finde på overskrifter, som faktisk bliver fundet af de potentielle kunder, hjemmesiden gerne skulle tiltrække. I Google er der fx kun 140 søgninger om måneden på ”bolig farver” – men der er 390 søgninger om måneden på ”væg farver”.

Derfor bør du altid bruge Googles søgeordsværktøj til at undersøge, hvilke søgeord folk faktisk bruger, før du kaster dig ud i skriveriet. Ellers risikerer du at skrive en artikel, som næsten ingen læser.

Eksempel på brug af SEO-tekst

Hvis din virksomhed sælger ”vandbaseret maling”, kan du fx lægge en SEO-tekst med nøgleudtrykket ”vandbaseret maling” på din hjemmeside. SEO-teksten kan fx handle om, hvilke farver folk har malet deres hjem med i de sidste halvtreds år.

I SEO-teksten vil det være en god ide at indsætte et link til produktsiden, hver gang hver gang ordet ”maling” bruges i teksten. På den måde får læseren mulighed for straks at købe maling. Samtidig med at læseren får en informativ og interessant tekst, skabes der altså relevante links til virksomhedens produktside.

Tre gode råd om SEO-tekster

Brug Googles søgeordsværktøj

Ved hjælp af Google Keyword Tool kan du let finde ud af, om potentielle kunder søger efter de søgeord, du tror. Du kan også få forslag til alternative søgeord. Normalt vil man bruge de keywords, der er flest søgninger på. Men hvis man arbejder i et marked med særlig stærk konkurrence, kan det sommetider betale sig at søgemaskineoptimere på ord, som der ikke er så mange besøgende til, den såkaldte ”long tail.” Der er konkurrencen for at få en topplacering på ordet jo tilsvarende mindre.

Vær aktiv i dit fagområdes debatfora, og læg artikler ud på andre websites eller blogs

Hvis du har skrevet – eller købt – en rigtig god artikel, kan du udgive den på andre websites eller blogs. Dermed skaber du gode links og får flere besøgende på din hjemmeside.

Men husk, at du aldrig må kopiere tekster på internettet. ”Duplicate content” (kopieret tekstindhold) skader din hjemmesides placering i søgemaskinerne. Derfor skal tekster skrives om fra grunden, hvis de skal bruges flere gange.

Vær kritisk med, hvem du vælger til at skrive dine SEO-tekster.

Det er en god ide at få en professionel til at skrive SEO-tekster, hvis du ikke er god til at skrive – eller bare ikke har tid.

Vær kritisk, når du vælger skribent. Der er mange, der gerne vil tjene hurtige penge på at skrive to-tre hundrede ord og kalde dem SEO-artikler. Derfor skal du altid sikre dig, at skribenten både har de sproglige kompetencer i orden og en basal viden om SEO.

Kontakt os, og få et tilbud på SEO tekster skrevet af professionelle.

%d bloggers like this: