Digital Innovation er resultatet af en mangeårig søgen

Digital Innovation er resultatet af en mangeårig søgen efter den kraft, som bevæger og forandrer vores samfund i det 21. århundrede.

Den traditionelle nationaløkonomi giver ikke mange svar på årsagerne til vækst og forandring i samfundet

Den traditionelle nationaløkonomi giver ikke mange svar på årsagerne til vækst og forandring i samfundetDen traditionelle nationaløkonomi giver ikke mange svar på årsagerne til vækst og forandring i samfundet. Først hos økonomen Karl Marx, men især hos arvtageren Joseph Schumpeter (billedet) bliver forandringskraften ved innovation sat i centrum af den frie markedsøkonomi.

Det er virksomhedernes ønske om små vidensbaserede monopoler, der driver den teknologiske udvikling, der – når de slår igennem – samtidig ændrer konkurrenceforholdet på markedet og i samfundet mellem forskellige virksomheder, brancher, professioner og kulturer. Kun de innovationer, der giver det eksisterende samfund tilstrækkeligt store fordele, vil kunne ændre det.

Schumpeters tanker

Schumpeters tankerSchumpeters tanker kom igen i fokus i 1980’erne og -90’erne, da betingelser for innovation med et kom i centrum af industrilandenes erhvervspolitik, og afløste de traditionelle satsninger på passiv statsstøtte.

Interessen for de lange vækstcykler i verdensøkonomien blev vakt påny, og det blev klart, at nogle teknologier havde en effekt langt ud over det tidsbegrænsede monopol for den virksomhed, der havde bragt den på markedet.

Dette website belyser fire tendenser

Dette website belyser fire tendenserDette website belyser fire tendenser, som er vigtige i en tid med udsigt til omfattende digital innovation: Informationsteknologien selv og de fire forandringer den skaber; muligheden for at bruge alle elektroniske ressourcer som forretningsatomer i vilkårlige globale forretningssystemer; den fælles formel for forandring; og det mix af fire rammebetingelser der skal til for politisk at påvirke det digitale samfund. Det er konklusionen på det digitale innovationsspor jeg har fulgt i min foreløbige karriere.

1. Informationsteknologi

InformationsteknologiInformationsteknologien kom hurtigt i centrum af debatten om innovation, som den kraft, der som en flodbølge af forandring var bærende for globaliseringen, for omstruktureringen af en række brancher, og for ændring af arbejdsmarkedet i retning af større kompetencekrav. Teknologihistoriske analyser viste, at andre gennemgribende teknologier tidligere i historien havde haft mindst lige så store effekter på det globale samfund: Automobilet, elektriciteten, trykpressen, kanonen, trevangsbruget, etc.

2. Forretningsatomer

ForretningsatomerI dag står vi midt i en forandring, hvor de fleste af samfundets ressourcer er på vej til at blive digitalt tilgængelige, så de kan kombineres i et uendeligt antal globale forsyningskæder. IT-systemer, der tidligere var et mystisk virvar af kodede forbindelser, er på vej til at kommunikere i et forståeligt sprog om de ting, de gør for hinanden. Potentielt set er enhver elektronisk genstand en global ressource, der kan udfylde en service i det globale forretningssystem – hvis vi er i stand til at beskrive dens opgaver i et harmoniseret sprog.

3. Forandring

ForandringDet er oplagt, at verden som vi kender den, gennemgår en markant forandring, med de digitale innovationer, som er undervejs, og som vil komme i fremtiden. Evnen til at udpege, modne og gennemføre innovationer / forandringer / projekter er derfor en nøglekompetence i den digitale tidsalder. Læren fra tidligere generationer af teknologisk omstilling af samfundet er, at der eksisterer en fælles formel for forandring, der gælder uanset om forandringen er teknologisk, organisatorisk, kulturel, poilitisk, og om den finder sted på et marked, internt i en organisation, eller mellem mennesker i det civile samfund.

4. Rammebetingelser

RammebetingelserVerden bliver stadig mere ustyrlig, efterhånden som borgere og virksomheder bliver i stand til at disponere deres eget liv med digitale redskaber. Derfor er det at forme samfundsudviklingen politisk en stadig mere kompleks opgave. I lyset af samfundets udviklingstakt og globaliseringen ændrer de politiske virkemidler sig gradvist fra traditionel detailregulering til markedsdrevne incitamenter, og fra passive subsidier til dannelse af innovative markeder for dét man ønsker at udbrede. Det samlede begreb, der anvendes i OECD-regi for denne udvikling er, at politik må skabe rammebetingelser for at samfundet udvikler sig den vej, man ønsker.

%d bloggers like this: